Brugerguide
Installation
Vælg ”Run” for at igangsætte installationen af programmet.
Vælg ”Run” igen for at fortsætte installationen af backup programmet.
123sikkerhedskopi softwaren er, via partneren backupzone.com ApS, verificeret hos VeriSign, verdens største online garantimærke.
Efter installationsprogrammet 123sikkerhedskopi_installer.exe er downloadet og startet, vil dette skærmbillede blive vist. Klik på næste for at begynde installationen.
Det kontrolleres nu om 123sikkerhedskopi’s programfiler uhindret kan etablere kontakt til Internettet. Hvis der skulle være problemer vil programmet fortælle hvad der skal gøres.
Installationen er udført succesfuldt. Når du klikker på ”Afslut” startes det egentlige backup-program.
Her skal du indtaste det brugernavn og password som du oprettede på www.123sikkerhedskopi.dk. Hvis du sætter kryds i ”Husk brugernavn og password”, vil programmet udfylde informationerne automatisk næste gang du starter det.
Vælg hvilke filer du vil tage backup af. Klik eksempelvis på ”Dokumenter” for at vælge hele din dokumentmappe automatisk. I øverste højre hjørne vil du under ”Konto forbrug” se hvor meget de valgte filer fylder i forhold til størrelse på din 123sikkerhedskopi konto. Hvis du har filer placeret i andre end i de for-valgte mapper, skal du klikke på ”vælg selv filer”. Her får du vist en oversigt over alle filer på din PC i sædvanlig Windows-filstruktur, med mulighed for at vælge netop de filer der er vigtige at sikre.
Hvis du vælger for mange filer, vil teksten stå med rød skrift, og du vil ikke kunne foretage en succesfuld backup. Klik på den grønne ”Opgradér konto”-knap for at købe mere plads på din konto. Når du er færdig med at vælge filer, skal du klikke på ”Næste” for at gå til det sidste skærmbillede.
Automatisk backup er som standard slået til, og betyder at programmet mindst 1 gang om dagen vil forsøge at tage backup. Hvis din PC har internet-forbindelse når den startes op, vil programmet automatisk køre en backup. Hvis dette ikke er lykkedes, eventuelt fordi din PC ikke har internet-forbindelse, vil den derefter forsøge hver anden time, indtil der er foretaget en backup den pågældende dag.
Hvis du lige har gemt en vigtig fil, og med det samme vil sikre dig at der bliver taget en backup, kan du foretage en manuel backup. Dette kan gøres på 2 måder:
- Højreklik på 123sikkerhedskopi ikonet i kontrol linien, og du vil få adgang til en lille menu, med mulighed for at vælge ”Start backup”.
- Åbn programmet og gå ind under ”Kør Backup”. Slå automatisk backup fra ved at klikke på den grønne ”Til”-knap. Så vil du få vist dette skærmbillede, hvor du kan klikke på ”Kør Backup nu!”
Hvis du har mistet en fil eller hele din computer, og ønsker at genskabe dine filer, skal du vælge ”Genskab” som vist. Klik på det lille ”plus” symbol” ud for eksempelvis C:-drevet. Så vil du få vist de mapper og filer der gemt på din backup-konto. Sæt kryds ud for de mapper og filer du ønsker at genskabe. Klik på ”Genskab” når du er klar.
Bemærk, at hvis du er kommet til at slette en fil, og der siden er kørt backup, så skal du sætte kryds ud for ”Vis slettede filer”. Så vil du få vist den slettede fil, og få mulighed for at genskabe den.
Hvis du i stedet gerne vil genskabe en tidligere version af en fil du stadig har liggende på din PC, skal du sætte kryds ud for ”Vis tidligere filversioner”. Så vil programmet kun vise de filer der ligger i flere versioner på din backup-konto.
Når du har klikket på ”Genskab”-knappen vil dette skærmbillede blive vist. Hvis du har slettet dine filer og gerne vil genskabe dem til samme placering som før, skal du klikke på ”Genskab til original placering”, og derefter sætte Genskab-jobbet i gang ved at klikke på den store grønne ”Genskab”-knap midt i vinduet.
Hvis du vil genskabe de valgte filer til en anden placering skal du markere ”Genskab til:”, og klikke på ”Gennemse” i højre side af vinduet. Her kan du vælge hvor på din PC du ønsker at genskabe filerne til.
Når du er klar skal du klikke på den store grønne ”Genskab”-knap midt i vinduet.
Så er genskab-jobbet i gang, og det vil downloade, dekryptere og pakke dine filer ud, indtil alle de valgte filer igen ligger på din PC.

